Du kan efter bestilling af Catering/Private Dining afbestille eller reducere deltagerantallet efter nedenstående afbestillingsbetingelser.

 

Mols Dining er berettiget til vederlag for de dele af arrangementet, som ikke afbestilles rettidigt.

Gælder selskaber, hvor totalprisen overstiger 15.000,-

 

~ Ved afbestilling senest 90 kalenderdage før ankomst kan kunden vederlagsfrit afbestille hele det bestilte arrangement

 

~ Ved afbestilling 60-90 dage før ankomst opkræves kunden 15 % af den samlede pris, da Mols Dining ikke kan nå, at afsætte arrangementet til anden side.

 

~ Ved afbestilling 30-60 dage før ankomst opkræves kunden 30 % af den samlede pris, da Mols Dining har foretaget råvareindkøb.

 

~ Ved afbestilling 10-30 dage før ankomst opkræves kunden 50 % af den samlede pris.

 

~ Ved afbestilling under 10 dage fra arrangementets afholdelse, opkræves kunden 100% af den samlede pris. 

 

 Afbestilling skal ske skriftligt via mail.

Har du spørgsmål vedr. vore Handelsbetingelser er du altid velkommen til at kontakte os  

Generelle betingelser

Generelle betingelser
Der vil som udgangspunkt altid pålægges ekstra omkostninger grundet kørsel – vores takst for kørsel i forbindelse med afvikling af catering/private dining eller noget tredje, er 8,- pr km fra Møllerup Gods 26, Rønde 8410.

Ansvar v. aflevering af catering
Mols Dining afleverer maden varm og klar til servering i korrekt emballage som f.eks. varmekasser o.lign., med mindre andet aftales. Maden skal serveres/indtages inden for 3 timer fra afleveringstidspunktet for at overholde de gængse retningslinjer for fødevarer.
Efter aflevering er det kundens ansvar at opbevare, servere og eventuelt genopvarme eller nedkøle maden efter de givne forskrifter fra Fødevarestyrelsen, og Mols Dining påtager sig ikke ansvaret for dette. Mere information kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside: https://foedevarestyrelsen.dk/

Leveres maden kold, er den behandlet efter givne forskrifter fra Fødevarestyrelsen og skal blot på køl indtil opvarmning.

Kvalitet
Vi bestræber os altid på at levere højkvalitetsmad, også til selskaber, hvor vi ikke selv deltager, men blot afleverer. Hvordan maden håndteres efter aflevering, er købers ansvar.

Depositum og betaling
Ved arrangementer, hvor det totale beløb overstiger 15.000 kr., kræver vi et depositum på 30 % af det totale beløb. Dette depositum skal indbetales, når datoen bookes i vores system, for at reservationen er gyldig – dog tidligst 1 år før arrangementet afholdes. Restbeløbet faktureres og skal betales i henhold til de aftalte betalingsbetingelser.

Væsentlige ændringer af aftaler
Væsentlige ændringer af aftaler indgået mellem kunden og Mols Dining skal ske skriftligt pr. mail.

Trustpilot